27-årige Steffen Dam Jensen.

27-årige Steffen Dam Jensen.

Steffen forsvandt efter julefrokost natten til lørdag: Nye billeder - det kan gælde liv eller død

Politiet beder læserne om hjælp

Østjyllands Politi har offentliggjort nye fotos af den efterlyste Steffen Dam Jensen fra overvågningen ved 7-Eleven og fra et vidne på stedet

Østjyllands Politi søger fortsat vidner, der har set den 27-årige Steffen Dam Jensen, der forsvandt natten til lørdag efter en julefrokost på Åboulevarden i Aarhus C. Politiet har fået hjælp af både Marinehjemmeværn og frivillige og har søgt intensivt med helikoptere, dykkere og patruljer i Aarhus midtby i fire dage.

27-årige Steffen Dam jensen.

27-årige Steffen Dam jensen.

Derudover er der indhentet videoovervågning fra flere forskellige lokationer og en del vidner er blevet afhørt. Desværre er det endnu ikke lykkedes komme Steffen Dam Jensens færden nærmere. Han er sidst set ved 7-Eleven på Nørreport omkring klokken 1.30, men derefter er det uklart, hvor han er gået hen. De nye fotos er fra overvågningen ved 7-Eleven og fra et vidne på stedet.

Østjyllands Politi har nu valgt at koncentrere sig om digitale spor og videoovervågning og har foreløbigt indstillet indsatsen med dykkere og både i vandet omkring Aarhus.

”Vi mangler stadig at få kortlagt Steffens færden den nat han forsvandt. Lige nu er det svært at vide præcist, hvor vi skal lede, og vi har søgt mange forskellige steder uden resultat. Derfor hører vi meget gerne stadig fra vidner, der har set Steffen natten til lørdag,” siger politikommissær Morten Bang Rasmussen, der leder efterforskningen.

Oplysninger om Steffen Dam Jensen kan gives på telefonnummer 114.

Publiceret 05 December 2018 13:11

SENESTE TV