Kvinde fundet dræbt på åben gade

56-årig kvinde er fundet dræbt på gade i Brabrand. Se flere fotos og video på Localeyes.dk

En 56-årig kvinde er blevet dræbt af flere knivstik. Hun blev fundet i en lejlighed på Engdalsvej i Brabrand natten til torsdag.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik klokken 01.15 et opkald via 112 fra en 53-årig mand, der oplyste, at han havde slået sin overbo.

Der blev sendt flere patruljer til adressen, hvor der på gaden blev fundet en 56-årig kvinde, der var dræbt af flere knivstik. Den 53-årige mand, der er den formodede gerningsmand, var også på stedet, og han blev anholdt og kørt til politigården. Motivet for drabet er fortsat ukendt.

Politiet har natten igennem været på gerningsstedet med flere patruljer og hundepatruljer og har lånt lys og telte fra Beredskabsstyrelsen i forbindelse med gerningsstedsundersøgelsen, der fortsat er igang.

Den dræbte kvindes pårørende er underrettet.

Den 53-årige mand forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag.

Publiceret 06 December 2018 08:01

SENESTE TV