Arkivfoto.

Arkivfoto.

Nævekamp ved p-plads: 75-årig steg ud af bilen og tæskede 30 år yngre fodgænger

De to mænd kunne ikke finde ud af vigepligtsreglerne

Det endte i regulært håndgemæng, da en bilist og en fodgænger onsdag eftermiddag ikke kunne blive enige om passagen ved en p-plads i Hillerød, oplyser Nordsjællands Politi.

Klokken 14.57 skulle en 75-årig mandlig bilist fra Hillerød dreje ind på en p-plads på Industrivænget i Hillerød, da en 46-årig mand, ligeledes fra Hillerød, der var gående, samtidig skulle passere indkørslen til p-pladsen.

Der opstod der uenighed om, hvem der skulle passere først, hvorfor den 46-årige fodgænger slog to gange ned i bilens motorhjelm - og det fik den 75-årige mand til at stige ud af bilen og tildele den 46-årige et knytnæveslag i ansigtet, oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 06 December 2018 12:50

SENESTE TV