Politiet hastede til forældremøde: Mystisk skikkelse truede med pistol og bombe

Under et forældremøde måtte politiet haste til stedet, da en silhuet af en skikkelse truede med bombe og pistol.

Af
Daniel Sennek

Det var noget af en forskrækkelse, da forældre til et møde på Øster Jølby Friskole var ude for at trække noget frisk luft og en smøg. Her blev de nemlig truet på livet, hvis ikke de skyndte sig ind igen.

Det skriver Nordjyske.

Episoden udspillede sig klokken 19.50 torsdag aften, da forældrene så en silhuet af en skikkelse ved nogle træer, hvorfra der kom følgende ord på engelsk:

"Jeg har en bombe og en pistol, og jeg vil bruge det, hvis ikke I skynder jer ind."

Forældrene skyndte sig ind og tilkaldt politiet, som så med stor alvor på sagen. Politiet hastede til stedet, men da de nåede frem, kunne de konstatere, at det var tre lokale drenge på 14, 13 og 11 år, der stod bag. Det var den 14-årige, der skulle have fremsat truslerne, fortæller Jørgen Jensen.

Publiceret 07 December 2018 11:05

SENESTE TV