Arkivfoto.

Arkivfoto.

Dansk mangemillionær druknet: Anders fundet ud for restaurantskib

Anders Jonas Brøns omkom fredag i, hvad der formodes at være en drukneulykke.

Af
Daniel Sennek

68-årige Anders Jonas Brøns blev fredag fundet livløs i havner i Aalborg ud for et restaurantskib på Vestre Havnepromenade. Anders Jonas Brøns er en dansk rigmand, der er stifter og medejer af Grønlands største privatejede koncern, Polar Seafood.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq ifølge B.T.

Der blev ydet førstehjælp, men desværre stod hans liv ikke til at redde. Det skriver det grønlandske medie, der har fået indsigt i en e-mail fra Polar Seafoods bestyrelsesformand.

"Det er med sorg og forfærdelse, at jeg må meddele dig, at Anders Brøns fredag den 7. november er afgået ved døden ved en drukneulykke i Aalborg. Det er ikke alene et chok og en menneskelig tragedie, men er også et stort tab for os alle i Polar Seafood, hvor han om nogen var drivkraften og inspiratoren bag virksomhedens start og udvikling," skriver bestyrelsesformand Henrik Leth i e-mailen.

Der er intet, der tyder på, at en forbrydelse har fundet sted.

I september 2016 skrev Berlingske, at han dengang var god for flere hundrede millioner kroner. Anders Jonas Brøns stammer fra bygden Arsuk i Sydgrønland, hvor forældrene drev en købmandsbutik.

Publiceret 08 December 2018 16:55