Dansker vinder gigantisk lottogevinst: "Det er bare helt fantastisk"

210 millioner kroner. Det er den præmiesum, som en meget heldig dansker nu kan se frem til.

Af
Daniel Sennek

En meget heldig dansker kan godt finde champagnen frem her sent fredag aften .Personen har nemlig fanget de fem rigtige vindertal samt to stjernetal i Eurojackpot og kan se frem til en præmiesum på, hold nu fast, 210.688.619 kr. Vinderen er abonnements-kunde hos Danske Spil og fra Kalundborg Kommune og man kan vist roligt sige, at julen formentlig bliver ekstra glædelig på de kanter.

"Det er bare helt fantastisk, at en dansker har vundet førstepræmien på over 210 millioner. Tænk, at vi i Danske Spil har mulighed for at sende en person på juleferie og ind i 2019 som mangemillionær. Jeg tror og håber, det bliver noget af en fest," siger Pernille Mehl, adm. dir i Danske Lotteri spil.

Stort tillykke til vinderen, som Danske Spil endnu ikke har haft kontakt med.

Vindertal: 4, 16,21, 31, 42

Stjernetal: 4, 6

De største gevinster i danmarkshistorien:

1. 315.009.958 kr. – Eurojackpot – uge 8, 2015 – Kvickly, 3000 Helsingør

2. 210.688.619 kr. – Eurojackpot – uge 49, 2018- abonnement Kalundborg Kommune

3. 148.183.435 kr. – Eurojackpot – uge 45, 2017- Spar Skallerup, Nordre Klitvej 35A, 9800 Hjørring

4. 140.358.416 kr. – Onsdags Lotto – uge 33, 2016 – Q8 Service, Horsensvej 83-85, 7100 Vejle

5. 135.177.015 kr. – Eurojackpot – uge 43, 2012 – Kiosken Herlev Sygehus, 2730 Herlev

6. 114.000.000 kr. i Eurojackpot – Uge 1, 2017 – Super Brugsen, 3310 Ølsted

7. 63.257.880 kr. i Eurojackpot – Uge 4,7 2017 – Super Brugsen, 4990 Sakskøbing

8. 56.789.170 kr. – Onsdags Lotto – uge 34, 2013 – PLUS abonnement

9. 50.000.000 kr. – Joker – uge 43, 2015 – 2000 Frederiksberg

10. 49.937.681 kr. – Onsdags Lotto – uge 46, 2012 – Boulevard Kiosken, 4760 Vordingborg

Publiceret 08 December 2018 07:25