15-årig hjælpeløs pige i sexmareridt: 21-årig anholdt for uhyggeligt sexovergreb

En 21-årig mand er blevet anholdt lørdag, og er sigtet for overgreb mod en 15-årig pige i hjælpeløs tilstand.

Af
Daniel Sennek

Anholdelsen af den 21-årige mand fandt sted i byen Holsted tæt på Vejen lørdag klokken 12.25. Den 21-årige mand blev sigtet for anden kønslig omgang ved udnyttelse af en persons hjælpeløse tilstand.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Offeret for overgrebet er en 15-årig pige, og anholdelsen af den 21-årige mand fandt sted på offerets adresse på Søgårdsvej i Holsted. På denne adresse skulle den nu sigtede 21-årige mand ifølge anmeldelsen til politiet have tiltvunget sig sex med en blot 15-årig beruset pige natten til lørdag klokken cirka 04.00.

Pigen betragtes som i hjælpeløs tilstand, da hun ikke kunne gøre modstand.

Publiceret 09 December 2018 08:02