Arkivfoto

Drabsforsøg på åben gade: Politiet søger vidner

Af
Jacob Nielsen

En 22-årig mand blev søndag aften klokken 19:25 forsøgt dræbt, mens han sad i en bil i nærheden af Rema 1000 på Klosterparkvej i Kalundborg. Manden blev ramt af flere skud, affyret med en p.t. ukendt våbentype, og nu efterlyser Midt- og Vestsjællands Politi vidner til skyderiet.

Der er nemlig forløbig ingen oplysninger om den eller de personer, der affyrede skuddene, og politiet har heller ingen oplysninger om flugten fra gerningsstedet. Derfor vil man gerne i kontakt med vidner, der måtte have set eller hørt noget til skyderiet i Kalundborg i aften klokken cirka 19:25.

Oplysninger til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 4635 1448 eller via nærmeste politi på tlf. 114

Den kvæstede 22-årige meldes p.t. uden for livsfare.

Publiceret 10 December 2018 10:19