Arkivfoto.

Arkivfoto.

Lidl-medarbejder fik en røvfuld af vred kunde

Meget ophindset 47-årig sigtet for vold, hærværk og trusler

En medarbejder i Lidl på Sorøvej i Slagelse blev fredag klokken 8.13 udsat for vold, oplyser Sydsjællands Politi.

En kunde var blevet bortvist fra forretningen, og det gjorde kunden så vred, at kan gav butiksmedarbejderen et knytnæveslag i ansigtet og truede med flere øretæver. Kunden smed også en genstand efter en parkeret bil, som fik en mindre bule i bagskærmen.

Men i mellemtiden var politiet blevet tilkaldt, og betjentene anholdt den ophidsende mand - som var en 47-årig mand uden fast bopæl.

Den 47-årige blev sigtet for vold, trusler og hærværk, og han blev taget til politistationen i Slagelse til afhøring. Den 47-årige havde en pose med en bærbar pc, der var mærket med Slagelse Kommune, og han blev derfor også sigtet for hæleri, oplyser Sydsjællands Politi.

Publiceret 10 December 2018 13:36

SENESTE TV