Foto: Østjyllands Politi

Efterlyst for røveri: Genkender du denne person?

Østjyllands Politi efterlyser gerningsmand til røveri

Østjyllands Politi beder om hjælp til at finde en gerningsmand til et røveri begået for over et år siden mod Netto på Skt. Knuds Torv i Aarhus.

Røveriet fandt sted 16. september 2017 kl. 21.45, hvor to personer hver især puttede en flaske spiritus under trøjen og forlod butikken uden at betale.

En medarbejder fulgte med dem ud for at konfrontere dem med tyveriet. På vejen snublede den ene gerningsperson og faldt, så medarbejderen kunne få fat i ham. Det fik den anden gerningsperson til at sparke medarbejderen på benet, hvorefter de begge flygtede fra stedet.

Den ene af røverne er sidenhen blevet genkendt via overvågningsbillederne og sigtet for røveri. Han nægter dog, at det er ham på billederne, og han nægter også at oplyse, hvem den anden person er.

Derfor offentliggør politiet nu billeder af den anden røver, som man ønsker hjælp til at identificere.

Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Denne person efterlyses for røveri i Netto.

Denne person efterlyses for røveri i Netto. Foto: Østjyllands Politi

jr

Publiceret 11 December 2018 10:23