Her røver fedladen mand Brugsen: Virker han bekendt?

Politiet beder nu borgerne om hjælp til at identificere en røver, der søndag den 11. november kl. 20.05 begik røveri mod Dagli’Brugsen, Bogø Hovedgade 131 i Bogø By.

Af
Jacob Nielsen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi håber, at nogen har set noget mistænkeligt omkring Dagli’Brugsen på Bogø søndag den 11. november eller i dagene før gerningstidspunktet, hvor manden på billedet i toppen af artiklen begik røveri mod butikken.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, cirka 180-185 cm. høj, ukendt alder, fedladen (topmave). Han havde en sort eller mørkeblå dunjakke med turkis (blå/grøn) lynlås og indtræk på hætten. Han havde sorte træningsbukser med 2-3 striber ned langs benet, sorte sko, sorte handsker, og han havde en elefanthue med hul til øjne og mund på under røveriet. Gerningsmanden forlod Dagli’Brugsen i Bogø til fods nord om forretningen.

Hvis nogen kan genkende gerningsmanden, har vidnet selve røveriet eller har bemærket køretøjer, som kan have relevans for sagen, hører politiet meget fra vedkommende på telefon 1-1-4.

Publiceret 11 December 2018 15:12

SENESTE TV