Arkivfoto

Arkivfoto

Serbisk indbrudsbande fældet af årvågen borger

Af
Jacob Nielsen

Tre mænd blev i går ved godt 18 tiden anholdt af Sydøstjyllands Politi i Fredericia efter at en årvågen borger kontaktede politiet og fortalte, at han havde set de tre mænd i hans nabolag, hørt dem tale ’udenlandsk’ og det synes han var usædvanligt og mistænkeligt.

Da anmeldelsen blev modtaget sendte Sydøstjyllands Politi straks to patruljekøretøjer af sted, og efter målrettet søgning i området blev de tre ret hurtigt anholdt. Det viste sig at de var i besiddelse af koben, handsker, lygte og genstande fra et indbrud i nabolaget i form af en computer, smykker og nogle kontanter.

De tre mænd, der er alle tre fra Serbien, er henholdsvis 35, 29 og 26 år. De vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Kolding kl. 13.00, hvor de vil blive begæret varetægtsfængslede.

"Vi antager, at anholdelserne har forskånet andre borgere for at få indbrud i deres hjem i den kommende tid. Og det kan de takke en årvågen borger i Fredericia for. Borgeren skal have den varmeste tak. For det første fordi han er årvågen og holder øje i sit nabolag og for det andet fordi han valgte at ringe til os, så vi fik muligheden for at følge på op hans observationer," lyder det fra Sydøstjyllands Politi.

Publiceret 12 December 2018 10:07