Arkivfoto

Arkivfoto

Uhyggeligt: 94-årig kvinde voldtaget i sin seng

Sådan opsøgte og udnyttede manden den ældre kvinde seksuelt

En 61-årig mand er fredag formiddag blevet fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Odense sigtet for blandt andet voldtægt af en 94-årig kvinde. Det skriver Fyens.dk.

Ifølge sigtelserne har den 94-årige kvinde haft besøg flere gange af den 61-årige mand, og ifølge sigtelsen tiltvang manden sig flere gange til 'andet seksuelt forhold end samleje', og det betragtes juridisk set også som voldtægt. Episoden skete, mens den 94-årige kvinde lå i sin seng i soveværelset.

Dertil er manden også sigtet for blufærdighedskrænkelse af en anden kvinde.

Den 61-årige mand har ikke ønsket at udtale sig i retten, men ifølge hans forsvarer er der tale om en "blød erkendelse". Det kan betyde, at han erkender dele eller det meste af det, han er sigtet for.

Retten valgte på anmodning af Anklagemyndigheden at lukke dørene af hensyn til politiets videre efterforskning, skriver Fyens.dk.

Publiceret 14 December 2018 12:24