Arkivfoto.

Arkivfoto.

Livsfarlig mand amok på pizzaria: Det endte i blodig kamp på liv og død

Mellemøstlig overfaldsmand efterlyses

Et voldsomt og blodigt slagsmål fandt sted tirsdag eftermiddag i et pizzaria i Sct. Hansgade i Ringsted.

Klokken 17.13 fik politiet et alarm 112 opkald om, at en 16-årig mand fra Ringsted var blevet stukket i låret med en kokkekniv.

Den 16-årige var på arbejde i pizzariaet, da en mand indfandt sig og truede den 16-årige. Der opstod tumult imellem manden og personalet på stedet, men det lykkedes manden at stikke den 16-årige i låret med en kokkekniv, hvorefter manden flygtede fra stedet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet kom talstærkt til stedet og forsøgte at finde frem til den mistænkte, ligesom betjentene afhørte vidner og foretog gerningsstedsundersøgelse.

Den 16-årige pådrog sig et alvorligt knivstik i låret, men fik ydet førstehjælp både af personer på stedet og af politipatruljen, der kom hurtigt frem. Den 16-årige blev kørt med ambulance til hospitalet, og hans tilstand er nu stabil. Motivet til overfaldet er efter politiets teori et uvenskab mellem offeret og gerningsmanden.

Gerningsmanden beskrives af politiet på denne måde: Mand. Mellemøstlig af udseende. 25 år, Yderligere kendetegn: Sort skæg. Iført: Grå sweatshirt.

Politiet søger vidner i sagen. Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har set den beskrevne mand i forbindelse med hændelsen, eller hvis du i øvrigt har oplysninger i sagen.

Publiceret 19 December 2018 13:33

SENESTE TV