21-årig på vej hjem: Så blev hun angrebet af sexgal mand af anden etnisk oprindelse

Politiet jagter en indtil videre ukendt gerningsmand, der greb fat i en 21-årig kvinde, jagtede hende og befølte hende - inden hun heldigvis fik vristet sig fri.

Af
Daniel Sennek

Da en 21-årige kvinde var på vej hjem fra byen nytårsnat, blev hun angrebet af en ukendt gerningsmand i Store Pottergade i Aabenraa. Den ukendte gerningsmand befølte hende flere steder på kroppen, herunder intime steder.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Det lykkedes heldigvis for kvinden at vriste sig fri, men manden jagtede hende igen og forsøgte denne gang at vriste tasken fra hende. Endnu engang mislykkedes det heldigvis for manden, og det lykkedes for kvinden at flygte.

Gerningsmanden beskrives som værende af en anden etnisk oprindelse end dansk, cirka 20 år, 170 cm høj, spinkel og mørk i huden med kort, sort hår. Han var iført en kort, sort vinterjakke, sorte bukser og sorte sko.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der har befundet sig i området omkring Store Pottergade centralt i Aabenraa omkring gerningstidspunktet. Det kan ske på telefon 114.

Publiceret 02 January 2019 09:20