Foto: Localeyes.dk

Dødstallet stiger efter uhyggelig togulykke: Nu er otte dræbt - to er stadig indlagt

Fyns Politi har på et pressemøde torsdag morgen klokken 08.00 oplyst om, at dødstallet for ulykken er steget.

Af
Daniel Sennek

Otte personer mistede onsdag morgen livet i den uhyggelige togulykke, der fandt sted på Storebæltsbroen. Det står klart efter Fyns Politi har holdt et pressemøde på Politigården i Odense med seneste nyt om onsdagens togulykke på Storebæltsbroen.

Dødstallet for ulykken er således blevet opjusteret fra seks dræbte til otte.

Fyns Politi oplyser, at det drejer sig om fem kvinder og tre mænd. Der er ingen børn blandt de omkomne.

Politiet oplyste på pressemødet, at man under en grundig gennemsøgning af toget fandt de to yderligere dræbte personer. Fire af de omkomne personer mangler fortsat at blive identificeret.

To af de tilskadekomne er fortsat indlagt, mens de resterende 14 er udskrevet igen.

Se flere fotos og video på localeyes.dk

Publiceret 03 January 2019 00:00

SENESTE TV