Arkivfoto

Arkivfoto

Efterlyst for at skodde cigaret i ansigtet på mand

En ung mand blev overfaldet i Birkerød 1. januar

En 19-årig mand fra Birkerød anmeldte torsdag eftermiddag til Nordsjællands Politi, at han tirsdag den 1. januar var blevet overfaldet ved krydset Birkerød Parkvej og Bistrupvej i Birkerød.

Den 19-årige var kommet cyklende sammen med nogle venner, da de blev standset af to unge drenge, som mente, at de havde grinet ad dem.

De to unge drenge ringede efter nogle kammerater og den enes storebror, som kom til stedet og det endte med, at den 19-årige fik skoddet en cigaret i ansigtet, hvorefter han også blev tildelt et eller flere slag i ansigtet.

Gerningsmanden beskrives som mellemøstlig af udseende, 18 år, 175-185 cm høj, spinkel af bygning, brun i huden og med mellemlangt, sort hår. Han var iført sort jakkesæt.

Kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger til sagen.

jn

Publiceret 04 January 2019 11:48