Uhyggelige anklager mod 20-årig: Tre 13- og 14-årige piger udsat for vanvittigt voldtægtsmareridt

En 20-årig mand er sigtet for ikke færre end 15 forskellige forhold - alle begået mod tre piger under 15 år.

Af
Daniel Sennek

Mandag morgen blev et noget omfattende anklageskrift læst op i Retten i Holbæk. Ikke mindre end 15 forhold, der tæller samleje med et barn under 15 år, grov vold, trusler, blufærdighedskrænkelse, udbredelse af børnepornografisk materiale, tyveri samt flere tilfælde af voldtægt, skriver Sjællandske.

Den tiltalte er en 20-årig mand, der er tiltalt for de ovenstående anklager, der menes at være begået mellem marts 2016 og marts 2017. Ofrene var mellem 13 og 14 år gamle.

Blandt tiltaler er manden anklaget for at have tiltvunget sig sex med de mindreårige piger. Blandt andet ved brug af trusler, en kniv mod låret, samt brændemærker med cigaretter og en opvarmet gammel.

Han er desuden tiltalt for vold og røveri mod to mænd på Hundige Station den 13. januar 2017.

Den 20-årige mand erkendte at have haft sex med de tre forurettede piger ved flere lejligheder, men afviste, at han havde været klar over, at de var mindreårige.

"Jeg blev introduceret til dem af mine kammerater, og gik ud fra de var jævnaldrende med dem. Jeg spurgte en af dem, hvor gammel hun var, da vi mødtes, og hun svarede 16 år. Det valgte jeg at tro på," forklarede han i retten ifølge Sjællandske.

Publiceret 08 January 2019 13:39

SENESTE TV