Kent Nikolajsen. Foto: Rasmus Baaner Ritzau/Scanpix

Kent Nikolajsen. Foto: Rasmus Baaner Ritzau/Scanpix Ritzau Scanpix

Tv-vært Kent Nikolajsen død - kun 48 år gammel

Efterlader hustruen Linda og deres tre børn Jakob, Stine og Mira

"Det er med stor sorg at skulle meddele, at vores direktør, nære ven og kære kollega Kent Nikolajsen er død i dag kl 12 i sit hjem i Ringsted omgivet af hele sin familie," skriver Metroneme i en pressemeddelelse.

48-årige Nikolajsen blev ramt af kræft i spiserøret i sommer.

"Vi ved, at Kent allerhelst havde fortsat livet, det var nemlig et liv, han elskede meget højt, og hans arbejde her på Metronome var højt prioriteret.

Derfor har det også været svært for Kent at give slip på livet, og han har kæmpet hårdt og bravt imod kræften de sidste mange måneder, men desværre havde kræften allerede fået godt fat i Kents krop, inden den blev opdaget i juni måned.

Vi kommer til at savne ham, savne hans inspiration, støtte og klogskab og selvfølgelig kommer jeg til at savne vores helt specielle makkerskab, som jeg havde håbet skulle vare for altid.

Vores varmeste og kærligste tanker og dybeste medfølelse går til hans skønne hustru Linda og deres tre dejlige børn Jakob, Stine og Mira i denne svære tid.

Kent var elsket af mange og vil blive savnet hver dag af os alle. Han har efterladt et stort aftryk både her hos os i Metronome og i hele den danske tv-branche.

Kærligst, på vegne af Metronome

Tina Christensen (konstitueret adm.dir.)

Metronome Productions A/S"

Publiceret 10 January 2019 16:43

SENESTE TV