Foto: Localeyes.dk

48-årig mand i uhyggelig ulykke: Erklæret død på stedet

En 48-årig mand er lørdag morgen fundet druknet i Odense Å ved Ejby Møllevej.

Af
Daniel Sennek

Klokken 10.36 blev Fyns Politi alarmeret om en person i Odense Å ved Ejby Møllevej. En person havde set en mand ligge og flyde i vandet.

Det skriver Fyens.dk.

Redningsfolk om omgående til stedet og fik reddet den flydende mand op, men det var desværre for sent. En læge erklærede manden død på stedet. Det oplyser Kenneth Taanquist, vagtchef ved Fyns Politi, til fyens.dk.

Der er ifølge politiet tale om en 48-årig mand fra Odense. Familien er blevet underrettet, og politiet efterforsker sagen som en ulykke.

Publiceret 12 January 2019 14:31

SENESTE TV