Foto: Mostphotos

Foto: Mostphotos

Læge tiltalt i choksag: Bedøvede kvinder og voldtog dem i timevis

Sidst i april indledes en sag ved Københavns Byret om flere grove voldtægter af kvinder.

Det er en københavnsk læge, der sidder på anklagebænken, og tiltalerne mod ham er mange og grove. Så grove, at manden risikerer at miste sin autorisation, mulighed for patientkontakt og at arbejde med medicin. Det skriver Ritzau ifølge BT.

Manden skulle ifølge anklagerne i to omgange have bedøvet kvinder og efterfølgende voldtaget dem i sin lejlighed, efter de var fulgt med ham hjem. Den ene skulle angiveligt være blevet voldtaget tre gange i løbet af 11 timer.

I flere andre tilfælde har han optaget samlejer med kvinder uden deres samtykke, og han er ligeledes blevet fundet i besiddelse af store mængder børneporno.

Da politiet ransagede hans hjem, fandt de et hemmeligt installeret kamera, som han havde optaget voldtægterne med, oplyser senioranklager Søren Harbo ifølge Ritzau.

Anklagemyndigheden vil forsøge at udnytte en særlig del af strafferammen vedrørende voldtægt, fordi man mener, at hans forbrydelser er særligt grove. Det gør det muligt at hæve strafferammen fra otte års fængsel til hele 12 års fængsel.

Ved et grundlovsforhør i maj 2018 erkendte lægen voldtægterne, skriver Ritzau ifølge BT. Den tilståelse er dog sidenhen trukket tilbage, og han nægter sig nu skyldig i druprape.

jn

Publiceret 17 January 2019 12:46

SENESTE TV