Varevognen på billedet har intet at gøre med varevognens beskrevet i artiklen. Foto: Mostphotos

Varevognen på billedet har intet at gøre med varevognens beskrevet i artiklen. Foto: Mostphotos

Politiet advarer mod frygtet børnelokker i hvid varevogn: "De straks skal afbryde kontakten"

Af
Jacob Nielsen

Utrygheden breder sig i Østjylland, hvor en mand spreder skræk ved at forsøge at lokke mindre skolebørn ind i sin varevogn.

Tirsdag eftermiddag klokken 15:15 skete det igen ved Katrinebjergskolen på Katrinebjergvej i det nordlige Aarhus, hvor en 9-rig pige og hendes veninde blev antastet. Det er mindst sjette gang, at manden slår til de seneste 10 måneder, skriver Århus Stiftstidene.

Østjyllands Politi undersøger sammenhængen mellem episoderne.

"Ud fra signalement og beskrivelsen af den hvide varevogn kan vi ikke udelukke, at der kan være tale om den samme gerningsmand. Omvendt kan vi heller ikke med sikkerhed kæde sagerne sammen," siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, som opfordrer forældre til at italesætte emnet overfor deres børn:

"Det er vigtigt, at børnene ved, at de straks skal afbryde kontakten og søge hjælp hos en voksen," siger han til Århus Stiftstidene.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, cirka 30 år, cirka 185 centimeter høj, almindeligt bygget, lysebrunt, kort hår, skægstubbe. Iført langærmet hvid trøje og sorte bukser. Kørende i en hvid kassevogn med gule nummerplader.

Kontakt Østjyllands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger om manden i den hvide varevogn.

Publiceret 17 January 2019 16:14

SENESTE TV