Håndværkere fandt barneskelet på loft: Nu er der nyt i sagen

I august sidste år fandt håndværkere, under en tagrenovering af en ejendom på Prinsesse Maries Allé på Frederiksberg, et barneskelet på loftet. Nu kan politiet sige mere om sagen.

Af
Daniel Sennek

Da håndværkerne fandt barneskelettet den sommerdag, blev politiet straks tilkaldt. Siden har der været gennemført forskellige retsmedicinske undersøgelser af skelettet - og nu er der nyt.

Det skriver Ekstra Bladet.

Københavns Politi oplyser nu, at man mener, at der er tale om et meget gammelt skelet. Eksperter har foretaget en Kulstof 14-analyse af barneskelettet, hvilket har dateret det til en periode, der ligger mellem 1938 og 1954.

Det har ikke været muligt at identificere barnet eller på nogen måde identificere personer, der kan have placeret barnet på loftet - eller ved noget om barnet. Derfor har Københavns Politi da også valgt at indstille eftersøgningen.

Der er ikke fundet tegn på sygdom eller vold, så heller ikke dødsårsagen kan afklares. barneskelettet svarer til en alder på 39.-40. uge, så det har været nyfødt. Om det var i live ved fødslen eller dødfødt vides ikke. Skelettet lå i en lille papkasse, hvor der også lå noget papir i.

Publiceret 18 January 2019 12:56

SENESTE TV