Arkivfoto

Arkivfoto

Kvinde narret på det groveste: Hjælpsom mand ville hende ikke noget godt

En 87-årig kvinde blev torsdag udsat for tricktyveri i Næstved

Af
Jacob Nielsen

En 87-årig kvinde fra Næstved var torsdag formiddag udsat for et tricktyveri på gaden i Næstved. Kvinden var på vej ind i en forretning i Ringstedgade i Næstved, da en mand henvendte sig til hende og venligt spurgte, om hun skulle have hjælp med sin rollator.

Kvinden modtog hjælpen, men det viste sig, at det indkøbsnet, hun havde med, forsvandt sammen med den mand, der havde hjulpet hende. Der var en pung med personlige papirer og kontanter i nettet, og tyven forsvandt gennem porten i retning mod Kvægtorvet.

Den "hjælpsomme" mand beskrives som: Udenlandsk af udseende, ca. 30-40 år gammel, 180 cm høj. Han var almindelig af bygning, havde mørkt hår og havde en meget blank, sort dynejakke på.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt omkring klokken 10.20-10.30.

Kontakt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 1-1-4.

Publiceret 18 January 2019 13:21

SENESTE TV