Arkivfoto.

Arkivfoto.

Buschauffør tæsket og groft ydmyget: Hvem er denne mellemøstlige mand?

Manden steg på bussen gennem midterdøren, hvilket buschaufføren påtalte og bad ham betale for sin rejse.

Klokken 16.08 torsdag fik politiet en anmeldelse om, at en 61-årig buschauffør fra Snoldelev var blevet overfaldet af en mandlig passager på Avnstrupvej ved Hvalsø på Sjælland i bus nummer 215 i retning mod Solrød Strand, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Passageren steg på bussen gennem midterdøren, hvilket buschaufføren påtalte og bad manden betale for sin rejse. Manden gik op til chaufføren og tildelte ham knytnæveslag i ansigtet og spyttede på ham, hvorefter han forlod bussen og stedet, inden politiet nåede frem.

Gerningsmanden beskrives af politiet på denne måde: Mand, mellemøstlig af udseende, cirka 35 år, almindelig af kropsbygning, brunhudfarve og brunt, kort hår. Han talte ikke dansk og var iført en mørk vindjakke, mørke bukser og hvide kondisko.

Politiet hører meget gerne fra borgere, der har set manden eller optrinnet, eller som har oplysninger om sagen.

Publiceret 08 February 2019 10:02

SENESTE TV