Standset Porsche-fører ringede til aggresive venner, der skræmte politiet væk: Nu er der nyt i sagen

Mandag aften måtte politiet trække sig, da de havde stoppet en 27-årig mand i en Porsche Cayenne. Han ringede til sine venner, der optrådte så aggressivt, at politiet valgte at trække sig tilbage. Nu er to sigtet for trusler.

Onsdag fik to mænd fra Skive besøg af politiet, der kunne sigte dem begge for trusler mod politiet. Det sker efter en episode mandag aften, hvor politiet måtte trække sig efter at have standset en Porsche Cayenne.

Det skriver Skive Folkeblad.

Den 27-årige mand i Porschen ringede til sine venner, da han blev standset. Straks ankom to biler med fire venner, der udviste særdeles aggressiv adfærd overfor politiet.

"Vi har afhørt de to politibetjente, som var på arbejde. Og det er på baggrund af deres forklaringer, at vi nu kan sigte to af de unge," siger efterforskningsleder Christian Toftemark Jørgensen til Skive Folkeblad.

De to øvrige venner kom ikke med direkte trusler, men var bare "ubehagelige" at høre på.

"Det er min opfattelse, at betjentene vurderede, at der ikke var grund til at opildne noget ved at blive på stedet," siger Christian Toftemark Jørgensen om epsideon til avisen.

Publiceret 08 February 2019 09:32

SENESTE TV