Foto: Øxenholt Foto / Lokalavisen Aarhus

Foto: Øxenholt Foto / Lokalavisen Aarhus

Tre personer jagtes for overfald i restaurant: En person skudt - en stukket i nakken

To personer var fredag aften udsat for et ekstrem voldsomt overfald i Aarhus Nord

Østjyllands Politi går nu ud i offentligheden med informationer om, hvad det var, der hændte fredag aften, som fik flere patruljer til at rykke ud til Jens Baggesens Vej i Aarhus Nord.

To mænd skulle efter sigende være blevet overfaldet af tre ukendte gerningsmænd på en restauration.

Det ene offer, en 20-årig mand, blev skudt i armen med et haglvåben, mens en 19-årig mand blev stukket i nakken med en spids genstand. Begge mænd er blevet behandlet på sygehuset og er uden for livsfare, oplyser politiet lørdag middag.

Episoden skete klokken 20.44, og det er politiets umiddelbare opfattelse, at parterne har kendskab til hinanden, men efterforskningen har endnu ikke ført til anholdelse af nogen af gerningsmændene.

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der kan have set noget før, under eller efter den voldsomme episode fredag aften. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 09 February 2019 00:00

SENESTE TV