Udskrev sig selv fra hospital: Politiet leder med helikopter og hundepatruljer

Søndag aften og natten igennem har politiet lidt efter en 47-årig mand med helikopter, hundepatruljer og politifolk.

Af
Daniel Sennek

Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde 47-årige Pavia, der natten til søndag udskrev sig selv fra Randers Hospital.

"Der går noget tid, før familien savner ham og beder os om hjælp til at lede efter ham," siger vagtchef ved Østjyllands Politi Jens Rønberg til Ekstra Bladet.

Den 47-årige mand var i telefonisk kontakt med sin far lige efter udskrivelsen, så politiet var til at starte med ikke bekymrede.

"Så var vi ikke så nervøse," siger vagtchefen, som dog tilføjer, at mandens tilstand ved afgangen fra hospitalet beskrives som nedtrykt, til Ekstra Bladet.

Politiet vil meget gerne høre fra Pavia selv eller mennesker, som har set ham eller ved, hvor han er.

Politiet har giver følgende signalement: Grønlandsk, har karseklippet sort/gråt hår. Iført grå strikbluse og gule ankelskindstøvler.

Henvendelser i sagen kan ske til 114.

Publiceret 11 February 2019 07:17

SENESTE TV