Ægtepar udsat for dramatisk hjemmerøveri: 23-årig kvinde har nu fået sin dom

En forårsaften i 2017 begik en 23-årig kvinde et dramatisk hjemmerøveri mod et ældre ægtepar. Nu skal hun i fængsel, ligesom sin kæreste.

Af
Daniel Sennek

Et ægtepar blev i foråret 2017 udsat for et hjemmerøveri af en mand i midten af 40'erne og mandens 23-årige kæreste. Manden har fået sin dom på et års fængsel, så nu var turen kommet til den 23-årige kvinde.

Det skriver DAGBLADET.

Kvinden var tiltalt for at trænge ind i ægteparrets ejendom, sammen med sin mandlige kæreste. Manden har her nikket den mandlige beboer i huset en skalle efter noget tumult.

Herefter røvede parret et Rolex-ur, et par briller og en iPhone, men hurtigt kom politiet til stede og anholdt de to personer. Begge har nægtet sig skyldige i anklagerne, men manden er allerede blevet dømt. Nu har den 23-årige kvinde så fået en betinget fængselsdom på seks måneder.

Dommen er både for hjemmerøveriet og for at have truet, sparket og bidt en kvindelig politibetjent i en episode i Roskilde.

Publiceret 12 February 2019 09:46

SENESTE TV