23-årig mand fængslet: Svindlede på DSB-app for 160.000 kroner

En 23-årig mand fra Fyn er onsdag blevet idømt syv måneders fængsel. Det sker for omfattende svindel i DSB's app, hvor han har snydt for 160.000

Af
Daniel Sennek

En 23-årig mand fra Fyn er blevet idømt syv måneders fængsel og 100 timers samfundstjeneste efter omfattende databedrageri. Af de syv måneders fængsel er to af dem ubetinget.

Det skriver Fyens.dk.

"Sagen tager sin begyndelse i 2016, hvor manden ved hjælp af 17 stjålne kreditkort køber forskellige produkter som rejsekort, klippekort og pendlerkort i en DSB-app. Dem sælger han efterfølgende videre for kontante beløb eller overførsel af penge. Der er svindlet for omkring 160.000 kroner," fortæller anklager i sagen Ann-Sophie Serring til avisen.

DSB opdagede svindlen i 2017, da samme bruger havde brugt overraskende mange kreditkort i app'en. DSB anmeldte det til Fyns Politi, som har efterforsket sagen frem til 2018.

"Det har desværre taget lang tid, fordi det er foregået over internettet. Disse sager er sværere at efterforske," fortæller Ann-Sophie Serring til Fyens.dk.

Den 23-årige mand brugte oplysninger fra en internetside, der indeholdt stjålne kreditkortoplysninger. Han derfor ikke selv fysisk stjålet kortene.

Publiceret 14 February 2019 08:54

SENESTE TV