Arkivfoto

Arkivfoto

Ældre mænd i knivdrama: 74-årig stukket ned af 75-årig

En 75-årig mand er fredag eftermiddag blevet anholdt og sigtet for at have knivstukket en 74-årig mand. Det skriver sn.dk.

Episoden fandt sted på Holsbjergvej i Albertslund omkring klokken 13. Vestegnens Politi rykkede massivt ud og afspærrede et større område.

Det 74-årige offer blev kørt til behandling på sygehuset men er ifølge politiets vagtchef udenfor livsfare.

Efterforskningen førte hurtigt til anholdelsen af den 75-årige, og det vurderes nu, om han skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, skriver sn.dk.

Motivet til knivstikkeriet mellem de to ældre herrer er ukendt.

jn

Publiceret 15 February 2019 16:22

SENESTE TV