40-årig havde netop parkeret bilen: Pludselig angreb tre bevæbnede mellemøstlige mænd

Københavns Vestegns Politi efterlyser tre mænd, der begik et røveri mod en 40-årig mand mandag aften.

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et røveri sket mandag den 11. februar kl. 23.00 på Kisumparken i Brøndby Strand.

En 40-årig mand havde parkeret sin bil i en parkeringskælder og var i gang med at samle sine ting, da en mand med kniv åbnede døren og hev den 40-årige ud af bilen. Hans pung og nøgler blev taget, og to andre mænd tog fat i ham og pressede ham op mod væggen. Mændene truede ham på livet og pressede en skruetrækker ind i siden af manden. De tre personer kørte væk i den 40-åriges bil, som dagen efter blev fundet afbrændt. Manden kom ikke til skade under episoden, oplyser politiet i døgnrapporten.

De tre mistænkte gerningsmænd beskrives af politiet som:

A: Mand på ca. 20 år, 160-165 cm. høj, spinkel i kropsbygning, mellemøstligt udseende, brun i huden, glatbarberet. Han var iført en sort hue, sort hættetrøje og sort jakke

B: Mand på 20-25 år, 160-165 cm. høj, almindelig af bygning, mellemøstligt udseende, brun i huden, sort, trimmet fuldskæg på ca. 10-15 cm.. Han var iført en sort hue, sort hættetrøje og grå dunjakke.

C: Mand på 20-25 år, 185 cm. høj, kraftig kropsbygning, mellemøstligt udseende, brun i huden. Han var iført hue, hættetrøje og mørk dunjakke.

Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Publiceret 15 February 2019 13:11

SENESTE TV