Foto: Localeyes.dk.

Foto: Localeyes.dk.

Voldsom frontalulykke: En dræbt - tre andre kvæstet

Fire personer har for kort tid siden været involveret i en alvorlig trafikulykke på Sorøvej nær Dianalund på Midtsjælland, hvor to biler er kørt frontalt sammen. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

"En person har mistet livet, der er tale om en mand, som var fører af den ene bil. Forsædepassageren i den anden bil er blevet fløjet til Rigshospitalet," siger politiets vagtchef, Søren Østervig, til TV2 Øst.

Det oplyses, at alle fem involverede personer er mænd. I den ene bil sad en mand alene, mens der i den anden bil var fire personer.

Ifølge TV2 Øst er politi og redning massivt til stede på ulykkesstedet, og landevejen er helt afspærret. Politiet henstiller til, at man forsøger at benytte andre ruter og kan ikke sige noget om tidshorisonten for, hvornår der igen er åbnet op for trafik.

De pårørende er i færd med at blive underrettet.

Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.

jn

Publiceret 15 February 2019 00:00

SENESTE TV