Arkivfoto

Arkivfoto

De plyndrer vores svageste og ældre medborgere

Udsat for vold, bagbundet og tvunget til at udlevere kontanter

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog i går klokken 20.32 anmeldelse om, at en 66-årig mand havde været udsat for røveri på sin bopæl på Enighedsvej i Nykøbing Falster.

To gerningsmænd trængte omkring klokken 20.00 ind på adressen, hvor de optrådte voldeligt og forlangte kontante penge. De bagbandt det 66-årige offer og fik et kontant beløb, hvorefter de forlod stedet.

Der er kun sparsomme signalementer af de to gerningsmænd, der begge betegnes som yngre mænd, som talte dansk, oplyser politiet.

Politiet er fortsat i gang med undersøgelser for at klarlægge omstændighederne ved røveriet.

Politiet betegner røveriet som meget groft og hører meget gerne fra vidner, der har set eller hørt noget i området omkring Østre Alle og Enighedsvej i Nykøbing Falster i tidsrummet mellem lørdag kl. 19.00 og kl. 21.00.

Publiceret 17 February 2019 14:21

SENESTE TV