Arkivfoto

Arkivfoto

Den uendelige sorg: Katrine på 15 og Emilie på 16 har begge oplevet den uventede og meningsløse død

Pigerne fortæller om, hvordan det er at være ung og ramt af dyb sorg

Kathrine Tækker, 15 år, fra Sønderborg og Emilie Rindom, 16 år, fra Bov har begge mistet deres søstre. Nu vil de hjælpe andre i samme situation på deres blog, skriver Jv.dk.

Kathrine Tækker mistede sin søster i 2016, da hun dengang var 13 år. Hendes 10-årige lillesøster døde af en uventet hjerneblødning.

"Jeg har aldrig i mit liv været under så psykisk et pres, som under min søsters død. Min krop var afkræftet og 'ødelagt'. Min søsters død var uventet, meningsløs," fortæller Kathrine Tækker til Jv.dk.

Emilie Rindom mistede sin tvillingesøster i 2017, da de dengang begge var 15 år. Hendes søster døde efter et kort og meget intensivt kræftforløb.

"Da vi mistede min søster, havde jeg aldrig følt mig mere alene, jeg blev helt tom indeni. De gennemtrængende følelser, som specielt ramte mig på dette tidspunkt, var følelserne af meningsløshed, ensomhed og uretfærdighed," fortæller Emilie Rindom til Jv.dk.

Noget, som virkelig hjalp pigerne med at leve med sorgen, var at komme i en sorggruppe.

Det er noget, de kraftigt kan anbefale. De mener, at alle sorgramte burde få tilbuddet om at deltage i en sorggruppe, fordi i en sorggruppe har alle det tilfælles, at de har mistet en.

Pigerne har en blog, der hedder "Ar på sjælen". Her skriver de om de svære ting i livet som ung og sorgramt.

Du kan se og læse bloggen her.

Publiceret 17 February 2019 16:28

SENESTE TV