Arkiv/Modelfoto.

Arkiv/Modelfoto.

Mand vågnede ved at det puslede: Så brød helvede løs

Politiet efterlyser vidner til groft overfald

Politiet efterlyser hjælp fra offentligheden efter et overfald med peberspray begået mod en 51-årig mand i eget hjem på Flittig Lise Vej i Bellinge på Fyn natten til søndag, skriver Fyens.dk.

Omkring klokken 01.52 vågnede den 51-årige ved, at han kunne høre nogen pusle i haven. Han ser to personer i mørkt tøj og med en lommelygte luske rundt. Han spørger, hvad de laver. De sprøjter ham med peberspray i hovedet på ham, men forsvinder heldigvis fra stedet, oplyser politiet.

Politiet sendte straks efter anmeldelsen partruljer, herunder også en hundepatrulje, til huset, hvor den 51-årige bor. Men det lykkedes ikke at opspore gerningsmændende.

Fyns Politi ser meget alvorligt på sagen, for et overfald med peberspray er en overtrædelse af den grove voldsparagraf. Det er at sidestille med at anvende våben, siger han.

Politiet har kun et sparsomt signalement af gerningsmændende at arbejde ud fra.

Mændene beskrives som cirka 25-30 år, og de var begge iført mørkt tøj og vurderes begge til at være 175-180 centimeter højde.

"Vi er meget interesserede i at høre fra folk, der i tiden omkring klokken 02.00 måtte have bemærket noget ude i området," siger Thomas Bentsen, Fyns Politi til Fyens.dk.

Har man bemærket noget, kan Fyns Politi kontaktes på telefon 114.

Publiceret 17 February 2019 10:04

SENESTE TV