Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock winston - stock.adobe.com

Hvem er den falske hjemmehjælper? Støvsugede først - plyndrede bagefter

Lokalpolitiet i Køge efterlyser en kvinde, som menes at stå bag et groft tyveri hos en 93-årig kvinde på Langelandsvej i Køge tirsdag i sidste uge.

Den 93-årig kvinde anmeldte mandag klokken 10.33 et tyveri af nogle penge, som var blevet stjålet fra hendes bopæl.

Tyveriet er formentlig begået tirsdag i tidsrummet klokken 09.30 - 09.45, hvor en fremmed kvinde henvendte sig og præsenterede sig som den nye hjemmehjælper, der skulle assistere i

vinterferieperioden.

Den 93-årige anede derfor ikke umiddelbart uråd over kvindens henvendelse, idet den rigtige hjemmehjælper skulle være ankommet klokken 09, men var udeblevet.

Kvinden fik vist, hvor støvsugeren stod. Den 93-årige afventede i stuen i forventning om, at kvinden ville gøre rent andre steder i lejligheden. Kort efter gik den fremmede kvinde uden at sige noget, og først nogle dage senere opdagede den 93-årige, at der var forsvundet valuta og ca. 5.000 kr. i kontanter fra det sædvanlige gemmested.

Den fremmede kvinde beskrives som: Dansk af udseende, 40-45 år, 155-160 cm., hvid i huden, dansktalende, iført grå-brun frakke.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der måtte have set kvinden i området tirsdag formiddag. Ring 1-1-4.

jn

Publiceret 19 February 2019 12:44

SENESTE TV