Arkivfoto.

Arkivfoto.

Forfærdelig ulykke: Fandt død mand bag arbejdskøretøj og el-skab

Tilfældig kvinde slog alarm

Tirsdag morgen klokken 09.13 slog en 57-årig kvinde alarm, da hun under kørsel i sin bil havde set en mand ligge livløs på jorden bag et arbejdskøretøj, der var placeret ved et elskab på Strandgårdsvej, Karlslunde, syd for København, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Tilkaldt ambulancepersonale bragte straks den livløse mand til skadestuen i Køge, hvor manden blev erklæret død.

Politiet kunne konstatere, at der var foregået noget arbejde ved el-skabet på stedet, som den nu afdøde mand formentlig havde været beskæftiget med.

For at undersøge omstændighederne nærmere tilkaldte politiet både Arbejdstilsynet, elselskabet og antennedistrubutøren til stedet, for at få klarlagt, om der var tale om en arbejdsulykke, og hvad der i givet fald kunne været sket - herunder om den nu afdøde mand kunne have fået et stød.

Manden blev senere identificeret som en 45-årig mand fra Fredericia, hvis pårørende er underrettet om ulykken, oplyser politiet.

Publiceret 20 February 2019 10:58

SENESTE TV