Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock candy1812 - stock.adobe.com

10-årig forfulgt af hvid varebil: Rødhåret mand med rødt fuldskæg efterlyses

En 10-årig dreng blev torsdag formiddag alvorlig skræmt, da han på cykel var på vej hjem fra Tilst Skole.

Ifølge drengen blev han forfulgt af en mand i en hvid varevogn, som kørte langsomt bag ham. Da drengen blev bange, vendte han cyklen om og cyklede tilbage til skolen, hvor han hurtigt fik kontakt til en lærer.

Da drengen vendte cyklen og kørte mod skolen, havde varevognen også vendt og fulgt med helt hen til skolens parkeringsplads, oplyser Østjyllands Politi, som blev underrettet om episoden af skolen.

Manden henvendte sig på intet tidspunkt til drengen, men den 10-årige følte, at han bevidst fulgte efter ham.

Drengen beskriver manden som:

• Dansk af udseende

• 30-40 år

• Ca. 182 høj

• kort krøllet orange/rødt hår og orange/rødt fuldskæg

• Iført en hvid jakke/sweater.

• Kørte i en hvid kassevogn/varebil

Østjyllands Politi er nu ved at undersøge, hvad der præcist er sket og hører gerne fra manden i varebilen for at få afklaret, om der eventuelt er tale om en misforståelse.

Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 22 February 2019 13:45

SENESTE TV