Arkivfoto.

Arkivfoto.

35 fremmede dukkede op til privat fest og tog for sig af retterne

Flere politipatruljer måtte rykke ud til festen

En privat fest i Havdrup ved Solrød syd for København blev pludselig knap så sjov torsdag aften.

Klokken 23.33 fik politiet en henvendelse om, at cirka 35 uvedkommende personer var dukket op ved en privat fest, der blev holdt af en teenager. Det skabte dårlig stemning, og politiet kørte til stedet med flere patruljer - men de fremmede gæster var forsvundet fra området, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Klokken 01.09 måtte politiet dog igen rykke ud til festen, da en festdeltager var 'udadreagerende' og generelt skabte dårlig stemning. Politiet fik kontakt til en spirituspåvirket 16-årig ung mand fra Solrød Strand, som blev kørt hjem af politiet til sine forældre, der blev underrettet om årsagen.

For at undgå yderligere udrykninger til festen opfordrede politiet kraftigt til, at festen blev sluttet, og oprydningen begyndt ved 01.45-tiden, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 22 February 2019 11:23

SENESTE TV