(ARKIV) Trafikuheld ved T-krydset Hodsagervej og Brogårdvej vest for Hodsager søndag den 9. december 2018. Retten idømmer lettisk mand tre års fængsel for at have sendt tre mennesker i døden. Det skriver Ritzau, torsdag den 21. februar 2019.. (Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix)

(ARKIV) Trafikuheld ved T-krydset Hodsagervej og Brogårdvej vest for Hodsager søndag den 9. december 2018. Retten idømmer lettisk mand tre års fængsel for at have sendt tre mennesker i døden. Det skriver Ritzau, torsdag den 21. februar 2019.. (Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix) Ritzau Scanpix

Edijs Bukalis dræbte mor og to børn for øjnene af en syvårig pige: Nu raser danskerne over dommen

Det har mildt sagt sat sindende i kog hos danskerne, at en 24-årig lettisk mand fik tre års fængsel for at køre en mor og to børn ihjel. Det er alt for lidt, mener læserne.

Af
Daniel Sennek

Torsdag fik den 24-årige lettiske mand, Edijs Bukelis, sin dom. Tre års fængsel og udvisning for bestandig for "grov hensynsløs kørsel i spirituspåvirket tilstand". Det skete efter han den 9. december 2018 kørte han med speederen i bund, alkoholpåvirket, og torpederede en lille Citroen C1 med en 41-årig kvinde og tre børn på Hodsagervej ved Holstebro.

Det skriver B.T.

I bilen omkom en 41-årig kvinde, en pige på syv år og en dreng på ni år. En syvårig pige overlevede trods svære kvæstelser.

"Jeg beklager rigtig meget dét, der er sket. Jeg tænker på det hver dag, og jeg er psykisk helt i bund over det. Jeg beklager virkelig, virkelig meget," sagde den 24-årige lettiske mand, Edijs Bukelis, da han fik det sidste ord i retten torsdag, ifølge B.T.

Forinden sin dødskørsel havde han drukket syv øl og noget vodka, hvorefter han kørte på landevejen med op til 152 kilometer i timen - og en promille på 1,46. Han ramte familiens bil med 137 kilometer i timen.

Straffen til den unge lettiske mand har dog sat sindene i kog hos læserne, og det er også noget, der ryster Trine Bramsen, der er retsordfører for Socialdemokratiet. Selvom hun ikke må udtrykke sig om den konkrete dom.

"Jeg er dybt, dybt rystet. Det er den slags typer, man frygter, når man kører stille og roligt ude i trafikken. Personer som er helt ligeglade med andres liv og helbred. Den her type forseelser fortjener hårde straffe, og derfor er jeg ikke afvisende over for at hæve straffen for spritbillisme og vanvidskørsel. Vi skal også se på konfiskationer af biler. Det er muligt at konfiskere biler fra personer, der kører spritkørsel igen og igen, men jeg er i tvivl om, hvorvidt det middel bliver brugt," siger Trine Bramsen til B.T.

Publiceret 23 February 2019 08:14

SENESTE TV