Cecilia Hother har åbnet en skønhedsklinik, der skal hjælpe kvinder med PCOS. Fotograferet tirsdag den 16. februar 2016 i København.

Cecilia Hother har åbnet en skønhedsklinik, der skal hjælpe kvinder med PCOS. Fotograferet tirsdag den 16. februar 2016 i København. Scanpix Denmark

Cecilie Hother i stor sorg: - I går mistede vi vores elskede lille søn

Den kendte TV-vært er i stor sorg, efter hun har mistet sin ufødte søn. Det skriver hun på sin blog og Instagram.

Af
Daniel Sennek

"I går mistede vi vores elskede lille søn. Han nåede desværre ikke tid sammen med os, men det gør hverken kærligheden eller savnet til ham mindre. Vi vil nu bruge kræfterne på at bearbejde vores ubeskrivelige tab og sorg med vores nærmeste. Kæmpe tak til Rigets dygtige læger og jordemødre!"

Sådan skriver den kendte TV-vært Cecilie Hother på sin blog og Instagram-profil, hvor hun fortæller om, at hun og hendes mand i weekenden mistede parrets ufødte søn.

For tre år siden fortalte den kendte TV-vært offentligt om, at hun lider af hormonsygdommen PCO. Trods sygdommen fødte hun i juli 2016 datteren Ellinor, men denne graviditet endte langtfra lykkeligt.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Cecilie Hothers arbejdsplads, TV2, der fra den populære tv-vært er orienteret om den tragiske nyhed.

"TV2 Kommunikation er orienteret om familiens tab. Familien har ingen yderligere kommentarer og ønsker at bearbejde sorgen så privat som muligt."

Publiceret 04 March 2019 08:38

SENESTE TV