Arkivfoto.

Arkivfoto.

Brændt lig på gårdsplads: Mand sigtet for at dræbe og afbrænde samleverske

Kvinde blev kvalt og afbrændt på gårdsplads, mener politiet

En 58-årig mand forsøgte at dække over drabet på sin samlever ved at brænde liget, mener politiet, der nu har sigtet manden for drabet, der ifølge sigtelsen fandt sted søndag på en landejendom på Møn.

Sigtelsen mod den 58-årige mand er netop blevet læst højt ved et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster, skriver Ekstra Bladet.

Ifølge politiet blev kvinden formentlig dræbt ved kvælning, hvorefter hendes lig blev overhældt med brændbart væske og brændt af på ejendommens gårdsplads.

Den 58-årige mand blev pågrebet søndag sent eftermiddag under en dramatisk anholdelse, hvor politiet måtte affyre skud. Han blev under episoden ramt, og han er derfor ikke selv tilstede under dagens grundlovsforhør, skriver Ekstra Bladet.

Publiceret 11 March 2019 16:35