Preben Byskov (billedet) erkender at have skudt og dræbt den 74-årige Poul Erik Schwærter

Preben Byskov (billedet) erkender at have skudt og dræbt den 74-årige Poul Erik Schwærter Arkivoto: Jan F. Stephan/Ugeposten Gribskov

73-årige Preben tilstår drab på tidligere Venstrepolitiker: Likviderede ham i sengen

73-årige Preben Byskov er tirsdag blevet varetægsfængslet i fire uger sigtet for drabet på en 74-årige Poul Erik Schwærter i Helsinge.

Af
Daniel Sennek

Den 73-årige Preben Byskov tilstod ved tirsdagens grundlovsforhør, at han har dræbt den 74-årige Poul Erik Schwærter i Helsinge. Han er nu blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det skriver B.T.

Ifølge drabsmanden var de to engang gode venner, men da Poul Erik Schwærter, som tidligere lokalpolitiker for Venstre, valgte kommunens side frem for Preben Byskovs, følte han sig svigtet. Angiveligt var årsagen blandt andet et rensningsanlæg ved hans ejendom i Helsinge. Et anlæg som har forurenet Preben Byskovs ejendom, mener han selv.

"Han har ødelagt mit liv," lød ordene fra Preben Byskov i retten, da anklageren spurgte, hvorfor han havde skudt og dræbt ham.

Ved grundlovsforhøret fortalte Preben Byskov, at han mandag morgen kørte alene ud til Poul Eriks Schwærters adresse, hvor han gik ind i soveværelset og vækkede ham.

"Jeg spurgte, om han kunne være det bekendt, som han havde gjort imod mig. Han vågnede og grinede hånligt af mig, som han plejede. Han satte sig op i sengen med benene ud over sengekanten. Så går jeg rundt om sengen, tager den ene patron og får trykket af," fortalte han ifølge B.T.

Kort efter gik han ind til Poul Erik Schwærters kone, Marianne, der sad på et kontor, og fortale, hvad han havde gjort.

"Jeg sagde til hende, at jeg havde skudt efter hendes mand. Og at jeg nok selv skulle ringe til politiet."

Publiceret 12 March 2019 10:18

SENESTE TV