Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Dygtig 14-årig svømmer lå pludselig livløs på bunden: Måtte genoplives af sine skolelærere

Den 14-årige dreng fra Hornslet Skole, som tirsdag formiddag måtte reddes op fra bunden af svømmebassinet i Hornslet Svømmehal, var en dygtig svømmer. Det skriver Lokalavisen Folkebladet.

Drengen var, sammen med tre andre elever fra 7. og 8. klasse, til svømmeundervisning i selskab med to lærere, da det, på trods af hans fine svømmeevner, alligevel pludselig gik galt.

"Han er en dygtig svømmer, der mange gange tidligere har dykket ned på bunden, men han fik tilsyneladende et ildebefindende," fortæller chefen for Børn og Læring, Per Viggo Larsen, til Lokalavisen Folkebladet.

Lærerne reagere heldigvis prompte og fik hentet drengen op til overfladen, hvor de straks begyndte at genoplive ham ved hjælp af hjertemassage.

Deres årvågenhed var afgørende for, at den 14-årige kom til sig selv og på mirakuløs vis ser ud til at komme sig helt efter drukneulykken.

Både elever og lærere er blevet tilbudt krisehjælp efter den chokerende oplevelse.

jn

Publiceret 12 March 2019 00:00