Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Tobias Arhelger - stock.adobe.com

Kraftig advarsel fra politiet: Kør IKKE med disse personer

Politiet advarer mod pirattaxaer i Esbjerg

To mænd blev i sidste weekend adskillige tusinde kroner fattigere efter en tur med en uautoriseret taxa i Esbjerg. Nu advarer Syd- og Sønderjyllands Politi andre om at køre med i bilerne.

I begge tilfælde har personerne efter en festlig lørdag aften i byen sat sig ind i uautoriserede taxaer, der holdt i Esbjergs centrum.

I et tilfælde blev en 22-årig mand franarret sit hævekort, der blev misbrugt til at hæve 7.700 kroner, og i et andet tilfælde blev en 18-årig mand 5.500 kroner fattigere efter turen.

Dyr tur

"For nogen kan det måske være fristende at benytte en pirat, fordi der kan være mangel på taxaer i nattelivet. Men det kan i værste fald blive en meget dyr tur, fordi man risikerer at blive snydt," siger vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsessekretariat.

"Skal vi dette problem til livs, kræver det dels, at borgerne anmelder ulovlig taxakørsel til myndighederne, dels at borgerne fravælger," siger Chr. Østergård.

jn

Publiceret 15 March 2019 10:13

SENESTE TV