Arkivfoto

Arkivfoto

Små drenge skræmt af fremmed mand: Lokket med penge og taget i armen

Drenge i Mårslet og Lystrup i Østjylland er på ubehagelig vis blevet kontaktet af en fremmed mand

Østjyllands Politi modtog torsdag to forskellige anmeldelser fra forældre, der fortalte at deres drenge er bange for en fremmed mand, som har opsøgt dem i deres nærområde.

En 10-årig dreng var onsdag omkring klokken 19 blevet kontaktet af en fremmed mand ved en tunnel på Sønderskovvej i Lystrup. Her havde manden, som var kraftigt bygget og iført solbriller og kasket, henvendt sig til drengen, grebet fat i hans arm og bedt ham komme med. Drengen var på cykel, og det lykkedes ham at skynde sig væk fra stedet.

En 9-årig dreng havde fortalt, at han torsdag ved 14-tiden var blevet kontaktet af en fremmed mand med stort fuldskæg, som forsøgte at lokke ham ind i en bil ved at sige, at han havde penge i bilen. Drengen var i stedet løbet hjem til sine forældre.

Østjyllands Politi har indledt en efterforskning af sagerne for at finde ud af, hvad der præcist er sket, og om sagerne evt. har en sammenhæng.

Man ønsker i den forbindelse at høre fra eventuelle vidner eller fra de mænd, der har opsøgt drengene. Kontakt Østjyllands Politi på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 15 March 2019 12:36

SENESTE TV