Girl victim of kidnapping sits tied on the floor in an abandoned building

Girl victim of kidnapping sits tied on the floor in an abandoned building Foto: Adobe Stock

Grusom mishandling af ung kvinde: Holdt indespærret, tæsket og bidt gentagne gange af hund

Tre mænd og en kvinde er anholdt og fremstilles i grundlovsforhør i Viborg kl. 11.30. De er sigtet for vold og frihedsberøvelse

Af
Daniel Sennek

Søndag morgen klokken 09.19 blev Midt- og Vestjyllands Politi alarmeret om vold og frihedsberøvelse på en adresse omkring Højslev ved Skive.

Politiet kørte omgående til stedet, hvor en 23-årig kvinde igennem den seneste tid været holdt indespærret på adressen. Her har hun været udsat for grov vold, trusler og ydmygende behandling. Hun er blandt andet blevet slået, taget kvælertag, skudt med en paintball pistol, bidt gentagne gange af en hund samt nægtet adgang til mad og toiletforhold.

Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt tre mænd på 27, 25 og 23 år, ligesom en 18-årig kvinde er anholdt. Den 27-årige mand har et forhold til det 23-årige offer, skriver politiet.

De fire gerningsmænd vil blive fremstillet i grundlovsforhør kl. 11.30 ved retten i Viborg. Anklagemyndigheden vil begære dørlukning.

Politiet vil gerne i kontakt med personer som har oplysninger til sagen. Midt og Vestjyllands politi kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Politiet kommer ikke med yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Publiceret 18 March 2019 11:00

SENESTE TV