Modelfoto

Modelfoto Foto: Adobe Stock

Kommunen holdt øje med Kevins Netlix- og Viaplay-forbrug: - Så må vi kigge på, om vi er gået for vidt

I Billund Kommune skal de nu undersøge, om man er gået for vidt i sagen om 23-årige Kevin Juhl Pedersen fra Grindsted.

Af
Daniel Sennek

Er det i orden, at kommunen overvåger kørsel, spisevaner, kontooverførsler og forbrug af streamingtjenester som Netflix, iTunes og Viaplay? Det skal Billund Kommune nu drøfte efter sagen om Kevin Juhl Pedersen.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Den 23-årige Kevin Juhl Pedersen fra Grindsted blev i 2017 invalideret på grund af et alvorligt piskesmæld. I februar kunne Fagbladet 3F så berette om, hvordan Kevin Juhl PEdersens kontoudtog er blevet nøje gennemgransket for de seneste 12 måneder med mistanke om snyd.

Under kontrollen blev der blandt andet sat spørgsmåltegn ved brug af streamingtjenesterne Netflix, Viaplay og iTunes.

Både Kevin selv og fagforeningen 3F gjorde indsigelser mod kontrollen, hvilket medførte, at kontrolsagen blev afsluttet i december 2018.

"Der er ingen tvivl om, at når man læser sagen i avisen, vil mange sige, at vi er gået for vidt. Vi skal derfor bruge redegørelsen til at forstå, hvad der er sket, og hvad der ikke er sket," siger Ib Kristensen (V), borgmester i Billund Kommune, til Jydske Vestkysten.

"Så må vi kigge på, om vi er gået for vidt, eller om vi ikke er gået for vidt. Og om det er det, vi skal gøre i fremtiden eller gøre noget andet."

Publiceret 18 March 2019 08:29

SENESTE TV