"Sort" mand trak pludselig en stor kniv: 14 og 15-årig overfaldet på åben gade

Fire gerningsmænd efterlyses efter et knivrøveri på åben gade mod to drenge på 14 og 15 år.

Af
Daniel Sennek

Lørdag eftermiddag gik en 14-årig og en 15-årig dreng på Maglekær i Rødovre, da de pludselig blev passet op af fire unge mænd/drenge. De forlangte skuldertasken som den 15-årige havde.

Det skriver sn.dk.

Da den 15-årige ikke ville aflevere sin taske, trak den ene af gerningsmændene en kniv, hvorefter de fik tasken. Drengene slap uden fysiske skader, oplyser politiet.

De mistænkte gerningsmænd beskrives af politiet som:

A: Mand, afrikansk af udseende, 15-20 år, 175-185 cm. høj, almindelig kropsbygning, sort hudfarve og sort hårfarve. Han talte dansk og var iført en sort dunjakke, sort tøj og havde en køkkenkniv med sort skæfte på sig.

B: Mand, ikke etnisk dansk af udseende, 15-20 år, 165-175 cm. høj, kraftig kropsbygning, brun hudfarve. Han talte dansk og var iført sort jakke og sort tøj.

C: Mand, dansk af udseende, 12-15 år, 170-180 cm. høj, almindelig kropsbygning, hvid hudfarve. Han talte dansk og var iført en sort jakke og sort/hvide sko.

D: Mand, ikke etnisk dansk af udseende, 15-16 år, brun hudfarve. Han talte dansk og var iført en lys jakke og mørke bukser.

Vestegnens Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 114 eller 43861448.

Publiceret 19 March 2019 12:31

SENESTE TV